Hvad vil det sige at være forældre i bestyrelsen?
Forældrerepræsentanter vælges fortrinsvis blandt spejdernes forældre, men enkelt andre interesserede kan også vælges, dog kan en forældrerepræsentant i en bestyrelse ikke samtidig være leder i gruppen.
Forældrerepræsentanter i bestyrelsen deltager normalt ikke i det praktiske arbejde med spejderne. Alligevel er det som forældrerepræsentant nødvendigt at danne sig et billede af spejderarbejdets form og metode for at kunne være en god støtte for lederne.
Forældrerepræsentanter skal følge med i de begivenheder i og uden for Tranerne, der kan påvirke gruppens arbejde. Det er vigtigt at huske at give et klap på skulderen til de personer , der yder en stor indsats for gruppen. En forældrerepræsent skal være engageret og medvirke til at bestyrelsen er et rart sted at være.
Forældrerepræsentanterne er de bedste til at løse den særlige opgave det er at holde kontakten til den øvrige forældrekreds i Tranerne.
Tranerne fungere bedst når bestyrelsen forældrerepræsentanter og ledere er en enhed; Der er en arbejdsdeling, hvor hver løser sine opgaver, men alle arbejder for den samme sag og har det godt sammen.
Opgaverne i bestyrelsen bør fordeles på den enkelte medlemmer, så alle yder en indsats. Det kan være nødvendigt at nedsætte udvalg inden for bestyrelsen. F.eks loppemarkedsudvalget. Sådanne udvalg kan udmærket inddrage andre forældre, ledere, gruppehjælpere og venner af Tranerne.
Tranernes bestyrelse.
Den har over for grupperådet ansvaret for:
At gruppen og dens afdelinger ledes i overensstemmelsen med korpets formål, arbejdesgrundlag og værdier.
At gruppen iøvrigt overholder korpsets love.
Gruppens økonomi.
Opfølgning på grupperådets beslutning. Koordinering og beslutninger vedrørende gruppens daglige drift.
Bestyrelsen afholder normalt 4 - 6 møder om året.
Bestyrelsesformanden.
Formanden vælges direkte på grupperådsmødet. Opgaver er i stikordsform:
- at lede bestyrelsens arbejde.
- at sørge for at indkalde til bestyrelsens møder. (Normalt pr. e-mail)
- at lede bestyrelsesmøderne.
- at holde tæt kontakt med gruppelederen og adelingslederne.
- at være bindeledet til forældrerepræsentanterne mellem bestyrelsesmøderne.
- at indsende ledererklæring på nye ledere til Korpskontoret.
- at indsende gruppeindberetningen lige efter grupperådsmødet. (via dds.dk)
- at repræsentere bestyrelsen sammen med gruppelederen ved evt. forhandlinger med offentlige myndigheder og lignende.
Kassereren:
Kassereren vælges direkte på grupperådsmødet. Opgaver er i stikordsform:
- at føre Tranernes regnskab.
- at afregne lederne og andre for deres udgifter. (I dag via netbank)
- at registrer kontingent indbetalinger og lave lister til den kontingent ansvarlige.
- at ansøge kommune om tilskud til leje af hytter. (Indsende kvitteringer på leje af hytter)
- at orientere om økonomien på bestyrelsesmøderne. Herunder hvordan det ser ud i forhold til budgettet.
- at fremlægge og kommentere regnskabet på generalforsamlingen.
Menigt bestyrelsesmedlem. (Kontingent ansvarlig)
Opgaver er i stikordsform:
- at rykke for manglende betaling af kontingent, ud fra lister fra kassereren.
Øvrige menige bestyrelsesmedlemmer.
Opgaverne er som beskrevet i toppen af denne side.
Gruppelederen
Gruppelederen vælges af lederne. Opgaver er i stikordsform:
- at have tæt kontakt med bestyrelsesformanden.
- at koordinere børnearbejdet og blandt andet afholde ledermøder.
- at sikre, at nye ledere modtages godt i ledergruppen.
- at vedligeholde Tranerne´s medlemskatotek.
- at indberette medlemstal til Det Danske Spejderkorps.
- at skrive ansøgningen til kommunen om aktivitetstilskud.
- at holde sig orienteret om de kommunale tilskudsordninger.
- at være kontaktledet til andre grupper i korpset og andre korps/forbund.
- at have nær kontakt til divisionen. (Bl.a deltage i gruppeledermøder)
- at motivere gruppens ledere og bestyrelsesmedlemmer til at blive uddannet bedst muligt i relation til funktionen.
- at udsender kontingent opkrævning 2 gange om året.
For en mere fyldestgørende beskrivelse kan du hente Det Danske Spejderkorps vejledning til nye bestyrelses medlemmer, Velkommen til Gruppe bestyrelsen fra 2005.
Redigeret afskrift og uddrag fra side 8 - 9, 12 og 14 - 17 fra: "HÅNDBOG FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS 2002-2003" udgivet af Det Danske Spejderkorps. Samt fra side 9 i "Velkommen i gruppens bestyrelse"